Syn og skøn
Er du sikker på, det er syn og skøn, du har brug for?
Der er ofte mange andre løsninger end den dyre vej mod Syn og Skøn...

Står du i en tvist med en entreprenør og er du i tvivl om
hvad du skal gøre for at komme videre
Når byggeriet går skævt, og der opstår uenighed med entreprenøren, er den første løsning der tænkes på, ofte en syns- og skønssag.
Det er ikke nødvendigvis den bedste løsning for dig, da det kan være en meget langsommelig proces, som kan tage flere år. Syn og skøn bliver derfor nogle gange fravalgt, alene fordi man ikke har tiden eller overskuddet til at køre en sådan sag.
Der er også andre ting, som spiller ind, og som du bør have med i dine overvejelser.
Det er nemlig dyrt at starte en syns- og skønssag, og man kan formentlig ikke få retshjælpsdækning gennem forsikringen, før sagen er startet. Der er ligeledes et mindstebeløb på kr. 50.000, som tvisten skal løbe op i, før det overhovedet er muligt at starte en syns- og skønssag. Omhandler jeres tvist et mindre beløb, skal sagen køres den som en civilsag under det, der hedder småsagsprocessen ved de danske domstole, og hvor dommeren ikke er “byggesagkyndig” og i så fald er dit bedste alternativ ikke et syn og skøn…
Jeg kan helt sikkert hjælpe med at mægle mellem dig som bygherre og den udførende entreprenør, med min erfaring som udførende entreprenør 1996-2013
Snakken mellem bygherre og entreprenør med en byggesagkyndig i midten bliver mere saglig og 100% byggeteknisk.
Entreprenøren ved godt, at de ikke kan snakke en byggesagkyndig af, som de kan med en ikke-sagkyndig bygherre, og derfor forløber sagen ofte meget nemmere, når der sidder en byggesagkyndig i midten.
Hvis der mellem parterne opnås enighed om, at den “dom”, som den byggesagkyndige kommer med, er den, som begge parter vil holde sig til, bliver udfaldet næsten altid det samme, som hvis sagen bliver kørt ved de danske domstole. Årsagen ligger i, at det er de samme byggesagkyndige, der ofte svarer syns- og skønstemaerne eller afgiver forklaring i småsagsprocessen ved domstolene for at klæde dommerne på til domsafsigelse.
Hvad indeholder ved en ikke retslig
syn og skønsforretning
Forholdene er varierende ift. opgaven, men generelt set er følgende forhold som skal drøftes i en ikke retslig syns og skønsforretning.
-
Forventningsafstemning af opgaven mellem sagens parter
-
Gennemegang af sagens agter, for forståelse af uenigheden
-
Besigtigelse med byggeteknisk gennemgang/undersøgelse
-
Drøftelse af forholdene konstateret ved besigtigelsen med parterne
-
Udarbejdelse af vores uvildige konklusion på jeres tvist/uenighed
-
Evt. økonomisering af forholdene, alt efter om der er tvivl herom